Vindmøller sættes i gang igen

Nederlag til naboerne til Hagesholm Vindmøllepark ved Lammefjorden. Møllerne overholder støjgrænserne, og sættes nu i gang igen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vindmøllerne blev standset den 19. april, fordi selskabet bag ikke havde fået lavet støjmålinger i tide. Støjmålingerne skal nemlig foreligge senest to måneder efter at møllerne er blevet sat i gang.

Det var Holbæk kommune, der efter klager fra naboerne valgte at trække stikket på møllerne. Men her en måned senere har energiselskabet Vattenfall, der ejer møllerne, dokumenteret at de overholder støjgrænserne.

-Rapporten fra støjmålingsfirmaet DELTA viser, at møllerne overholder støjgrænserne. Derfor har Vattenfall nu igen mulighed for at starte møllerne, siger Jeppe Søndergaard, der er chef for Teknik og Miljø i Holbæk kommune.

Naboerne er endnu ikke blevet orienteret. Og der mangler stadig målinger på én af møllerne, før den kan sættes i gang.


Nyhedsoverblik