¨

Vildt ræs ved dødsulykke

Foto: TV ØST

En 23-årig mand blev i dag fængslet frem til 17. januar. Han kørte formentlig 158 km/t, da han i går formiddag torpederede og dræbte 18-årig kvinde på landevejen udenfor Svinninge.

Det vurderede en bilinspektør efter ulykken. Det kom frem her til eftermiddag ved grundlovsforhøret i retten i Holbæk. Det fortæller Ekstra Bladet.

Kvinden, der kørte på knallert, var på vej rundt på sin avisrute, da hun blev kørt ned bagfra.

I retten nægtede den 23-årige sig skyldig i uagtsomt manddrab, men under grundlovsforhøret erkendte bilisten, at han havde kørt ca. 110 km/t på strækningen, hvor hastighedsgrænsen er 80.

Den 23-årige kom kørende sammen med en kammerat i en Fiat Punto, og han forklarede i retten, at han ikke nåede at bremse, før han ramte den unge kvinde.

Hun blev alvorlig kvæstet fløjet til Traumecentret på Rigshospitalet, hvor lægerne i går eftermiddag måtte konstatere, at hendes liv ikke stod til at redde.

Retten besluttede i dag at varetægtsfængsle den 23-årige - foreløbig frem til 17. januar, oplyser avisen.

 

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App