Veteranfly i Andelslandsbyen Nyvang

Der var flotte veteranfly i luften, da Andelslandsbyen Nyvang indviede ny hangar.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De frivillige håndværkere har netop lagt sidste hånd på den nye hangar i Andelslandsbyen Nyvang.

- Det har været hårdt, og vi har været lidt stressede, men det er glemt nu på sådan en fantastisk dag, siger Peter Castenheim, som er frivillig i andelslandsbyen.

Søndag strømmede folk til for at se både hangaren og de flotte veteranfly, der var på besøg i dagens anledning. Et af de fly, som de besøgende kunne opleve var et ambulancefly fra 1946, som tidligere er blevet brugt af redningstjenesten Zonen.

- Det er en KZ-3'er, og der er kun produceret fire af dem, siger Bjarne Gren. 

Han er formand for klubben Aeronautisk Aktivitetscenter Avedøre, som har sat det Zonen-fly i stand, der i fremtiden skal have til huse i den nye hangar. 

- Dengang skulle piloten jo både være pilot og sygehjælper. Der var kun piloten og patienten i flyveren, og jeg kan ikke forestille mig, at det har været behageligt at ligge på båren, siger Bjarne Gren.

I fremtiden vil besøgende i Andelslandsbyen kunne opleve, hvordan man afhentede patienter med KZ-3'eren og følge med i det daglige arbejde med flyet.

Det er Ellehammerfonden, som har doneret den nye hangar. 

 


Nyhedsoverblik