Ungdomsklubber, politi og boligforeninger går sammen for at stoppe farlig brug af fyrværkeri

I Holbæk sættes der ekstra ind for at undgå, at unge skyder fyrværkeri efter folk på gaden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

UngHolbæk, Midt- og Vestsjællands Politi og boligselskaberne i både Ladegårdsparken og Agervang samarbejder om at forebygge ballade i Holbæk i den kommende tid.

Det skriver dagbladet Nordvestnyt mandag.

Til TV2 ØST fortæller Søren Myrup, der er leder af UngHolbæk, at samarbejdet er indgået, efter der sidste år var en del uro i dele af Holbæk omkring nytår. 

quote Sidste år havde vi et ret uroligt nytår i Ladegårdsparken i Holbæk

Søren Myrup, leder, UngHolbæk.

- Sidste år havde vi et ret uroligt nytår i Ladegårdsparken i Holbæk, fortæller han.

- Og det er ærgerligt, at det kommer til at skabe utryghed, siger han.

Det drejede sig blandt andet om unge mennesker, der fyrede fyrværkeri af i retning mod tilfældige forbipasserende, og den tendens vil politiet, UngHolbæk, SSP og boligforeningerne gerne have dæmmet op for.

- Det skal være hyggeligt

Samarbejdsparterne har blandt andet sendt et brev ud til beboerne i Ladegårdsparken og Agervang for at opfordre beboeren til alle sammen at tage ansvar for, at december bliver en fredelig måned. 

quote Det er vigtigt, at det er hyggeligt og sikkert fyrværkeri, og ikke noget man fyrer af i et øjebliks kådhed

Søren Myrup, leder, UngHolbæk.

- Vi har også talt med de unge, der kommer i ungdomsklubberne, om, hvor vigtigt det er at tænke sig godt om, når man skyder fyrværkeri af, siger Søren Myrup.

- Det er vigtigt, at det er hyggeligt og sikkert fyrværkeri, og ikke noget man fyrer af i et øjebliks kådhed, siger han.

- For det er jo ofte sådan, det sker. Jeg tror ikke, at der er nogen ond hensigt med det.

Nogle ungdomsklubber holder fortsat åbent

Et andet initiativ for at sikre ro i Holbæk i juleferien er, at medarbejdere fra ungdomsklubberne vil bruge tid på opsøgende arbejde på gaden og tale med unge, der opholder sig i gadebilledet. Og så holder to af kommunens ungdomsklubber åbent mellem jul og nytår.

Læs også
Efter voldsomme affyringer - skærpet straf for vold med fyrværkeri
Læs også
Efter voldsomme affyringer - skærpet straf for vold med fyrværkeri

- Vi har i Holbæk Kommune valgt at holde ungdomsklubberne i de boligsociale områder åbne, for vi har nogle unge, der er på kanten af udsat hed, som har behov for et sted at komme, fortæller Søren Myrup, der understreger, at der er sat en masse tiltag iværk for at undgå coronasmitte i klubberne.

Mandag afholdes også et virtuelt dialogmøde, hvor der blandt andet vil blive talt om, hvordan man opfører sig i det offentlige rum.   


Nyhedsoverblik