Ung mand i livsfare efter skyderi i Holbæk

Sent søndag aften er der affyret skud i Ladegårdsparken i Holbæk. En person er livsfarligt kvæstet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ung mand blev omkring klokken 22 søndag aften livsfarligt kvæstet. Han blev ramt af skud i Ladegårdsparken i Holbæk. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Midt- og Vestsjællands Politi fik klokken 22.12 et alarmopkald om, at der var afgivet flere skud i området ved Ladegårdsparken Vest 135 i Holbæk.

Den yngre mand er fra lokalområdet, det er ikke oplyst, hvem der fandt manden, eller hvor han blev fundet. Politiet var efter skudepisoden massivt til stede i området, der blev afspærret blandt andet for at sikre eventuelle spor.

Vagthavende hos Midt- og Vestsjællands Politi oplyser her til morgen, at politiets arbejde i området er slut og at der senere i dag vil blive udsendt en pressemeddelelse. 

Politiet efterlyser vidner

Politiet har ikke yderligere oplysninger om motivet bag skyderiet og politiet ønsker ikke på nuværende tidspunkt at oplyse yderligere om offerets tilstand.

Politiet vil gerne i kontakt med personer, der har bemærket noget i forbindelse med skyderiet i Ladegårdsparken Vest søndag aften. Oplysninger i sagen gives til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 46 35 14 48 eller via nærmeste politi på tlf. 114.   

Artiklen fortsættes under billedet. 

En ung mand blev omkring klokken 22 søndag aften livsfarligt kvæstet, efter han blev ramt af skud i Ladegårdsparken i Holbæk. Politiet ønsker ikke på nuværende tidspunkt at oplyse yderligere om offerets tilstand.
En ung mand blev omkring klokken 22 søndag aften livsfarligt kvæstet, efter han blev ramt af skud i Ladegårdsparken i Holbæk. Politiet ønsker ikke på nuværende tidspunkt at oplyse yderligere om offerets tilstand. Foto: Lind Foto

Det er anden gang på blot en måned, at politiet efterforsker en skudepisode i Holbæk. Om aftenen torsdag den 28. marts fik Midt- og Vestsjællands Politi lere anmeldelser om, at der i området ved Havevang i Holbæk havde lydt flere brag, der kunne minde om skud.

Politiet rykkede talstærkt ud og afspærrede et større område i Vangkvarteret i Holbæk ved Havevang, Mellemvang og Holbæk Have for at undersøge området for eventuelle spor efter et skyderi.

Læs også
Politiet rykker talstærkt ud i Holbæk:
Skudepisode i Vangkvarteret
Læs også
Politiet rykker talstærkt ud i Holbæk:
Skudepisode i Vangkvarteret

I området fandt politiets hundepatruljer flere afskudte patronhylstre, men der var ingen tegn på, at hverken personer eller køretøjer skulle være blevet ramt. Vidner havde set tre biler køre fra gerningsstedet i høj fart

Kun et halvt år siden der sidst var uro

De to skudepisoder kommer kun et halvt år efter, at der verserede en konflikt mellem Bandidos og en gruppe personer fra Vangkvarteret i Holbæk.

Efter flere episoder ved Bandidos´ klubhus i Østerstræde i Holbæks centrum i efteråret 2018 valgte politiet at indføre visitationszoner og opholdsforbud i huset. Det betød, at Bandidos i november sidste år valgte at flytte fra Smedestræde.

 


Nyhedsoverblik