Ukendte tyve stjæler flere våben fra landejendom

Politiet søger vidner til en større våbentyveri nær Jyderup.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter en uges ferie vendte en familie nær Jyderup søndag tilbage til et gennemrodet hus, hvor ukendte gerningsmænd havde været igennem skuffer og skabe.

Under indbruddet blev der blandt andet stjålet flere våben, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. 

Et våbenskab på adressen var blevet brudt op, hvorefter tyvene havde stjålet en riffel, et seminautomatisk haglgevær og en pistol. Ud over de tre våben blev der stjålet en del ammunition.

- Ejeren havde sikret våbnene, som han skulle i våbenskabet. Men tyvene har haft god tid, når familien har været væk i en uge, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsrådgiver ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Nøgler til BMW stjålet

Ud over de tre våben blev der stjålet to bærbare computere og bilnøgler til en BMW.

Gerningsmændene er kommet ind gennem vinduet, som var blevet brudt op med et ukendt redskab. Der var desuden trykspor i vinduesrammen. 

Læs også
Sabler og håndgranater: Det vælter ind med frit lejde-våben
Læs også
Sabler og håndgranater: Det vælter ind med frit lejde-våben

- Vi har foretaget tekniske undersøgelser på stedet og afhørt en nabo, som dog ikke havde bemærket noget, siger Martin Bjerregaard.

- Derfor hører vi meget gerne fra eventuelle vidner, tilføjer han.

Indbruddet fandt sted på Holmstrup Byvej, 4450 Jyderup, Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik