Uheld på Holbækmotorvejen skaber massiv kø

Et uheld på Holbækmotorvejen mod København har skabt lang kø. Vejdirektoratet forventer normal trafik efter myldretiden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Morgentrafikken er massivt udfordret på vejene omkring Gevninge. Her har et uheld på Holbækmotorvejen mellem rasteplads Torkilstrup og Roskilde V skabt lang kø i retning mod København.

Uheldet spærrede kortvarigt det højre spor samt nødsporet torsdag morgen, og det har ifølge P4 Trafik givet kø på både Landevejen/Lindenborgvej og fra Hornsherred-siden.  

Vejdirektoratet forventer, at trafikken igen vil glide normalt, når myldretiden er overstået.