Tyve stjal 93 gasflasker - har du set noget mistænkeligt?

Politiet efterlyser vidner til et omfattende indbrud i weekenden, hvor hele 93 gasflasker er blevet stjålet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Har du set eller hørt noget mistænkeligt i weekenden omkring XL-BYG og tømmerhandlen Meredin i Holbæk, så vil politiet gerne høre fra dig.

I forbindelse med et indbrud i weekenden er der nemlig blevet stjålet hele 93 gasflasker i forskellige fem- og 10-liter udgaver. Og der er både blevet stjålet fyldte og tomme flasker.

Læs også
Tyve stak af med over 100 gasflasker
Læs også
Tyve stak af med over 100 gasflasker

- Det er et indbrud, som har taget lang tid. Man fjerner ikke så mange flasker på fem minutter. Det har taget lang tid, og derfor tænker vi, at nogen måske har set noget, siger Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Brød dør op

Tyvene har fået adgang til gasflaskerne ved at bryde en dør til et lager op. Derefter er de båret over en græsplæne og igennem et hul, som de havde lavet i hegnet ved trælasten.

- Vi ved ikke, om de har brugt en varevogn, eller en stor trailer eller lignende til at få tingene af sted. Men de har nok under alle omstændigheder skullet køre flere gange - og det kan jo være, at nogen har lagt mærke til noget, siger politimanden.

Læs også
Beruset mand lukkede gas ud
Læs også
Beruset mand lukkede gas ud

Det præcise tidspunkt for indbruddet kendes ikke, men er et sted mellem lukketid lørdag og mandag formiddag.

Den seneste tid har der været flere historier om større partier gasflasker, der stjæles fra byggemarkeder på Sjælland. Blandt andet blev der stjålet for en formue i Værebro i Nordsjælland i april måned.

I vores område ser man også tyverierne - men det er langt fra nogen hverdagsbegivenhed, oplyser politiet.

Købere kan ende med Sorteper

Gasflasker har en stor pantværdi - men de penge er tabt, hvis man køber flaskerne som hælervarer, siger Martin Bjerregaard.

- Så store tyverier som det her kan repræsentere en stor værdi. Og det er klart, at flaskerne skal sælges videre. Men for at sige det lige ud, så er det virkelig at stille køberen af sådan en 'brugt' gasflaske i en dårlig situation. Panten går kun den ene vej - du kan ikke komme af med den igen. Hvis du for eksempel har købt en gasgrill med en gasflaske, så kan du ende med at skulle betale det hvide ud af øjnene, når flasken så skal skiftes. Det er altså slet ikke i orden, siger han.

Læs også
Tyve stjal mad og slik fra lejr for børn
Læs også
Tyve stjal mad og slik fra lejr for børn

Ud over de mange gasflasker, så har tyvene stjålet en kompresser, en gasgrill og en haveparasol i forbindelse med indbruddet.

Har du oplysninger i sagen, så kontakt politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik