Tricktyv stjal 3000,- fra 72-årig

En 72-årig kvinde troede blot den yngre kvinde ville have vekslet en tyver og spørge om vej. I virkeligheden var det en tricktyv der var på spil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ved Holbæk Posthus blev en 72-årig kvinde fra Tuse igår franarret 3000,- kroner. En yngre kvinde henvendte sig på lidt gebrokkent dansk og spurgte om vej til bank og jernbane. Derefter ville hun gerne veksle en 20,- krone og mens den 72-årige kvinde ledte i sin pung kom endnu en ung kvinde til.

Den 72-årige fra Tuse kunne ikke veksle, men måtte igen forklare vejen til banken og jernbanen for den nyankomne kvinde. Senere opdagede den 72-årige, at der manglede 3000,- kroner i hendes pung. Til nordvestnyt fortæller kvinden:

- Hun må have set, at jeg havde tre tusinde kroner i pungen, for da jeg skulle bruge pengene kort efter, var de væk.

Begge kvinder beskrives som 20-25 år. Den ene en smule buttet, den anden høj og slank.

 


Nyhedsoverblik