Tre personer kørt på sygehuset efter brand hos autolakerer

Sent tirsdag aften opstod der af ukendte årsager brand i et autolakererfirma i Holbæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Både politi og brandvæsen var massivt til stede, da der sent tirsdag aften opstod brand i et autolakererfirma i Holbæk.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Anmeldelsen om branden, som var opstået i Holbæk Autolakering i den sydlige ende af byen, kom cirka klokken 21.26.

Vindmøllebrand
Læs også
Politiet undersøger mystisk brand i vindmølle
Vindmøllebrand
Læs også
Politiet undersøger mystisk brand i vindmølle

Mens brandfolk fra Vestsjællands Brandvæsen arbejdede med at slukke flammerne, afspærrede politiet området.

- Ingen personer er kommet til skade, men tre personer, som var på en Ingo-tankstation i nærheden, er blevet kørt til tjek for røgforgiftning. Vi ved ikke, hvad de har inhaleret, siger Henrik Olesen.

Politiet undersøger sagen nærmere

Selvom branden opstod i et autolakererfirma, hvor der kunne udvikles giftige dampe, blev beboere i nærheden ikke opfordret til gå indenfor og lukke døre og vinduer. Der var nemlig ifølge politiet ingen fare for folk i området  

- Indsatslederen på stedet var helt tryg, siger Henrik Olesen.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Presse-fotos.dk

Politiet afspærrede området, mens brandvæsnet arbejdede med at slukke branden. Selve slukningsarbejdet forløb ifølge politiet uden nogen former for dramatik.

Nu skal politiets brandteknikere forsøge at klarlægge brandårsagen.

- Vi har en formodning om, at branden opstod i en ventilator, som formentlig har sat sig fast, siger Henrik Olesen.


Nyhedsoverblik