Tornvedskolen evakueret på grund af røg

Der var røg på Tornvedskolen i Mørkøv mandag morgen, da eleverne mødte ind, og elever og lærere blev derfor evakueret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det blev en usædvanlig morgen for elever og lærere på Tornvedskolens Kildebjerg-afdelingen i Mørkøv. Klokken 07:59 var der en større røgudvikling på skolen, og alle elever og lærere måtte forlade skolen igen. 

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser Sjællandske om, at der var gået ild i noget sammenblæst papir, der lå foran et ventilationsanlæg. Derfor blev røgen suget ind og var i løbet af kort tid rundt på hele skolen. 

Brandfolkene kunne nøjes med at åbne alle vinduer og lufte ud, inden eleverne kunne gå tilbage til undervisning.