Svamp og mug overalt i lejlighed i Tølløse - LLO går til kommunen

Flere lejligheder i Tølløse er så spækket med fugt og skimmelsvamp, at lejerne er i risiko for at blive syge af at bo der. Nu går LLO ind i sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I soveværelset i Nick Christensens lejlighed på Jernbanevej 10 i Tølløse står der to kurve med mugne ting.

- Vi har måttet smide stort set alt ud, for det er belagt alt sammen. Det er ikke, fordi det har stået op ad væggen, men alt er belagt med mug, siger han, da TV2 ØST i dag kommer på besøg.

Også køkkenskabet er befængt med svamp og mug. Og selvom lejligheden var nymalet, da Nick Christensen og kæresten flyttede ind, så er der i dag svamp i alle farver i rummene.

Artiklen fortsætter under billederne.

Selv tingene i lejligheden er blevet dækket af mug.
Selv tingene i lejligheden er blevet dækket af mug. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST
 
  Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

- Alle vores venner har ikke kunnet holde ud at være her, netop fordi det ligger i luften. En halv times tid, så vil man kunne mærke det i lungerne, siger han.

Derfor tør han heller ikke have sin etårige datter på besøg. Hun har aldrig været i den lejlighed, som Nick Christensen ellers har kaldt sit hjem i et år.

quote Når jeg vågner om morgenen, så er det som om, jeg er meget forkølet, og jeg har meget kløen i mine øjne

Annika Jakobsen, Tølløse

- Det vil jeg ikke byde hende. At komme her. Hun vil jo blive permanent syg, især med den alder, hun har.

Soveværelset er drivende vådt

Inde ved naboen, Annika Jakobsen, er billedet ganske tilsvarende.

- Væggen føles våd, når man rører ved det, fortæller hun.

Skimmelsvamp hos Nick
Læs også
Lever i lejligheder befængt med skimmelsvamp: - Vi bliver syge
Skimmelsvamp hos Nick
Læs også
Lever i lejligheder befængt med skimmelsvamp: - Vi bliver syge

Hun flyttede ind i den nymalede lejlighed i september sidste år. Her fire måneder senere ser badeværelsesvæggene helt anderledes ud, og i soveværelset er det så slemt, at Annika Jakobsen ikke tør sove der. Hun har kun sovet der fem gange.

- Når jeg vågner om morgenen, så er det som om, jeg er meget forkølet, og jeg har meget kløen i mine øjne. Og så kan jeg se på mit vindue, at det er drivende vådt, som om jeg havde været i bad herinde, siger hun.

I Annika Jakobsens lejlighed er der også store problemer med svamp og fugt.
I Annika Jakobsens lejlighed er der også store problemer med svamp og fugt. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST
 
  Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

LLO: - Der skal ske noget

De to lejere er ikke alene om at synes, at svampeproblemerne i lejlighederne gør dem aldeles ubeboelige. Både TV2 ØST og Nick Christensen har været i kontakt med tidligere lejere, der har oplevet de samme svampeproblemer. Og spørger man Lejernes Landsorganisation (LLO) er lejlighederne direkte sundhedsskadelige.

- Med det, jeg ser, i den vindueskarm, og når vi er i soveværelset, så er det slemt. Og skabet ude i gangen er også meget, meget slemt, siger Marianne Berg, der er juridisk rådgiver.

Skimmelsvamp i Sorø
Læs også
Beboere finder skimmelsvamp og fugt i spritnye boliger - skal bo i skurvogne i flere måneder
Skimmelsvamp i Sorø
Læs også
Beboere finder skimmelsvamp og fugt i spritnye boliger - skal bo i skurvogne i flere måneder

- Der skal ske noget. De kan ikke leve sådan her.

Derfor vil hun tage fat i Holbæk Kommune, som er tilsynsmyndighed i sådan nogle sager om svampebefængte lejemål.

- Det er ikke slemt nok til at blive kondemneret, men det skal ikke udlejes igen, indtil der er iværksat udbedring af de ting, der er derinde. Det er grønt i vinduet, der er grønt i hjørnet af gulvet, så det er ikke godt. Der skal ske noget, siger Marianne Berg.

HVORDAN OPDAGER DU SVAMPESKADER, OG HVAD GØR DU VED DEM?

  • Skjolder på vægge, lofter og gulve kan være tegn på fugt– og evt. svampeskader. Skjolderne kan være sorte, grå, gule eller hvide. Kontakt ejendomsfunktionæren og/eller udlejer, hvis du tror, der kan være tale om fugt eller svamp.
     
  • Har du fået skader, kan du bruge rodalon eller klorin til at fjerne det med. Det skal sidde i 20 min. Husk at klorin afbleger.
     
  • Synes du der lugter muggent i boligen, så undersøg skabe, bag møbler, ved rør osv. Buler tapetet, så mærk om der er fugtigt.
     
  • Har du tørretumbler i din bolig er det vigtigt, den har sin egen udsugningskanal. Du kan også købe en kondenstørretumbler, der ikke kræver udsugning.
     
  • Tjek køkken- og badeafløb for utætheder. Finder du nogen, så kontakt ejendomsfunktionæren eller udlejer.
     
  • Undersøg om den mekaniske udsugning kan holde et stykke papir oppe, og tjek om emhætten fjerner al dampen, når du f.eks. koger pasta. Det er vigtigt at udsugningsventiler og emhættens filter holdes helt rene.

    Kilde: Lejernes Landsorganisation, LLO

Skal have sagerne frem i lyset

LLO får nærmest dagligt henvendelser fra lejere, der har problemer med lejligheder befængt med skimmelsvamp. Og det er meget vigtigt, at man henvender sig til dem i de tilfælde, siger Marianne Berg.

Kornblomsten
Læs også
Daginstitution ramt af skimmelsvamp - skal genhuses på ubestemt tid
Kornblomsten
Læs også
Daginstitution ramt af skimmelsvamp - skal genhuses på ubestemt tid

- Vi skal have de her lejere frem. De skal frem, så vi kan hjælpe dem. Tit hjælper det ikke meget at skrive til udlejeren. Nogle gange hjælper det bare, når vi er i front, og vi ved, hvem vi skal tage fat i. Tilsynsmyndigheder, Huslejenævnet og så videre, siger hun.

Artiklen fortsætter under billederne.

Marianne Berg fra LLO var i dag på besøg i lejlighederne i Tølløse.
Marianne Berg fra LLO var i dag på besøg i lejlighederne i Tølløse. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST
 
  Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Både Nick Christensen og Annika Jakobsen har flere gange henvendt sig både skriftligt og mundtligt til udlejer, men uden resultat.

- Lige nu svarer han mig slet ikke. Han er ligeglad med folks helbred, siger Nick Christensen.

quote Han burde lukkes ned, ingen tvivl om det. Han burde slet ikke have en virksomhed, når man er ligeglad med andre folks helbred på den måde

Nick Christensen, Tølløse

Har ingen andre steder at bo

Nick Christensen og kæresten har givet op og er flyttet fra lejligheden for tre uger siden.

- Min kæreste havde hovedpine og gik rundt og var småsyg konstant. Hun måtte blive hjemme fra arbejde og skole og så videre, siger han.

Til gengæld vil udlejer nu gerne have 23.000 kroner for de kommende tre måneders husleje samt en nymalet lejlighed, så den kan stå klar til den næste, der vil flytte ind. Men sådan bliver det ikke, hvis det står til Nick Christensen.

- Han burde lukkes ned, ingen tvivl om det. Han burde slet ikke have en virksomhed, når man er ligeglad med andre folks helbred på den måde, siger han.

Ejendom i Holeby
Læs også
Politiker udlejer billige boliger på Lolland: - Der var smækfyldt med skimmelsvamp
Ejendom i Holeby
Læs også
Politiker udlejer billige boliger på Lolland: - Der var smækfyldt med skimmelsvamp

Men Annika Jakobsen inde ved siden af har ikke mulighed for bare at flytte.

- Jeg bor her jo, fordi jeg simpelthen ikke har andre steder at være. Så bliver jeg boligløs, og jeg har jo ikke lyst til at sove på gaden, siger hun.

TV2 ØST har gentagne gange været i kontakt med udlejeren af lejlighederne i Tølløse, men han har ikke ønsket at medvirke.


Nyhedsoverblik