Tilbage til Lev Livet: Når mad bliver et misbrug

I det sidste afsnit af ”Tilbage til Lev Livet” vender vi tilbage til Karoline Lindberg. Afsnittet går tæt på en kvinde, der kæmper med sin fortid.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hun vejede 135 kg, da hun meldte sig til Lev Livet på TV ØST. Det er 40 kg siden, og stort set alt er ændret i Karoline Lindbergs liv siden da. Vært Katja Kafling vender onsdag aften tilbage til Karoline, som seerne ikke har set siden december 2013, og det er en på alle måder forandret kvinde, værten møder:

- Karoline var madmisbruger, da hun startede på Lev Livet. Hun var tyk, og så var hun meget vred. Hun er en af de deltagere, som vi havde sværest ved at lukke op, da vi optog serien, fortæller Katja Kafling.

Karline Lindberg, der er fra Tølløse og netop har rundt 40 år, smed 16 kilo, mens kameraerne fulgte hende, og stik imod tv-holdets forudsigelser, tabte hun yderligere 20 kg på egen hånd bagefter. Hun kom også med i sit eget teaterstykke, og derfor besøger Katja Kafling og den tidligere deltager også Holbæk Teater, der valgte at sætte stykket ”Fedest” op.

En meget personlig historie om alkoholisme, mad og tabu

Karoline fortæller meget ærligt og åbent i afsnittet om, hvorfor dét at leve sundt har været en decideret kamp for hende.

- Karolines far er alkoholiker og har været det det meste af hendes liv. Der er rigtigt meget bagage fra den tid, og det var hårdt for Karoline at fortælle om, men jeg synes hun er sej. Hun lægger arm med et kæmpe-tabu og kan hjælpe mange andre med samme problem, siger Katja Kafling.

Se sidste afsnit af ”Tilbage til Lev Livet” onsdag kl. 19.55 på TV ØST.  


Nyhedsoverblik