Til EM på hesteryg og med cowboyhat

Tirsdag blev der redet med ægte western-stil til europamesterskabet ved Tuse Creek Ranch.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For første gang over en to-årig periode bliver der afholdt EM i western ridning ved Tuse Creek Ranch lidt uden for Regstrup.

På hesteryg og med cowboyhat dyster 17 årige Isabeau Keiser fra Stockholm i disciplinen reining.

Disciplinen er inspireret af det vilde vesten og minder måske lidt om det, man vil kunne se i en cowboy film.

quote år man starter med at fortælle dem, at jeg ridder med cowboy hat, så kalder de mig en cowgirl. Men så ser de, hvad jeg laver, og at vi ikke bare tuller rundt.

Nicoline Andersen Lau, EM-deltager


- Der er ikke ret mange, der kender til det. Eller også ser de os som nogle, der ridder med en lasso, hvor de prøver at fange køer. Det er ikke, hvad sporten handler om, lyder det fra Isabeau Keiser.

Men konkurrencen er helt professionel. Hesten skal ride i bestemte mønstre, cirkler og stoppe op på præcise tidspunkter.

- Det kan godt simuleres til det, en cowboy vil lave ude på prærien. Vi har andre discipliner inden for western-ridning også, eksempelvis trail, hvor du skal gå hen over nogle bomme, der ligger på jorden og åbne en port, lyder det fra Casper Kuusisto Dohn, der er showmanager, europamesterskaberne i western ridning.

- Der er konkurrenceånd. Man vil gerne vinde. Det bliver mere professionelt, og ting skal rides til perfektion.

Isabeau Keiser er afsted til EM på sin 9-årige hest Hummer. En af dem, hun kæmper mod i klassen for de 14 til 18-årige, er Nicoline Andersen Lau fra Vejle.

Læs også
Stolte forældre hylder dansk OL-sølvvinder - og familiens vej får nyt navn
Læs også
Stolte forældre hylder dansk OL-sølvvinder - og familiens vej får nyt navn

Hun har også oplevet, at vennerne har stillet spørgsmålstegn ved hendes anderledes hobby.

- Når man starter med at fortælle, at jeg ridder med cowboyhat, så kalder de mig en cowgirl. Men så ser de, hvad jeg laver, og at vi ikke bare tuller rundt, siger Nicoline Lau Andersen.

Efter dagens præstation på hesteryg er det tid til at gøre status hos Team Hummer.

- Jeg er meget glad. Jeg missede min timing på første slide stop, og jeg fik ham ikke i gang, som jeg ville ved første forsøg. Men han var god og lyttede til mig, så jeg føler, vi har en god chance, siger Isabeau Keiser.  

Her kan du komme med til europamesterskaberne i western ridning: 


Nyhedsoverblik