Teater overvejer Breivik-stykke

Odsherred Teater har fået tilbudt Café Teatrets omstridte teaterstykke om højreekstremisten og massemorderen Anders Breivik som gæstespil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Teaterchef Simon Vagn Jensen vil gerne tage imod tilbuddet, hvis der melder sig lokale samarbejdspartnere med kontakt til unge, så der kan arrangeres en debat-temadag.  Det skriver dagbladet Nordvestnyt.

 

      Monologen »Manifest 2083« er skrevet og instrueret af dansk teaters førende samfundsrevser Christian Lollike, med afsæt i Anders Breiviks manifest om bomberne i Oslo og massakren på Utøya.

 

      Efter 14. november er der foreløbig aftalt gæstespil i Dramatikkens Hus i Oslo og på Teater Katapult i Aarhus.

 

      - Man kan diskutere, om det overhovedet er en god idé at sætte et Breivik-teaterstykke op allerede. Nogle gange hjælper det på publikums reflektion, når tingene kommer på afstand tidsmæssigt. Men at sætte spørgsmålstegn ved, om teatret kan tillade sig at tage Breivik-emnet op - den er jeg slet ikke med på. Selvfølgelig skal teatret beskæftige sig med det - også denne fuldstændigt uforklarlige ondskab. Det er et evigt vigtigt tema.

 

      - Alle mennesker går og tænker på det. Det er en historie, der rammer mange mennesker. Jeg tror, mange unge tænker på, hvordan det her kan ske? siger Simon Vagn Jensen til dagbladet Nordvestnyt.

 

 

 


Nyhedsoverblik