Team Rynkeby sætter nu kursen mod Paris

I dag sætter Team Rynkeby kursen mod Paris til fordel for Børnecancerfonden. Og i Holbæk satte 43 ryttere sig op på sadlen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I dag sætter velgørenhedscykelholdet Team Rynkeby kursen mod Paris.

Team Rynkeby Holbæk mødtes lørdag morgen klokken 06.30 for at spise kage og drikke kaffe med venner og familie i Slotscentret. Og halvanden time efter var de oppe på sadlen.

I 10 måneder har de forberedt sig, hvor de har trænet mellem 2.500 og 3.500 kilometer.

- Vi har styr på det. Totalt styr på det, siger Tine Bjerregaard, der er holdkaptajn for Team Rynkeby Holbæk.

Også Niels Ravn Pedersen er klar til turen.

- Formen er fin. Den er helt i top. Vi er super klar, siger han.

43 ryttere, 12 servicefolk

Tine Bjerregaard fra Team Rynkeby Holbæk
Tine Bjerregaard fra Team Rynkeby Holbæk

Det er fjerde gang, at holdet fra Holbæk stiller op med 43 ryttere og 12 servicefolk. Men selv om man har prøvet det før, kan man godt få sommerfugle i maven.

- Og vi glæder os nu. Man har mega mange sommerfugle i maven. Selv om det er fjerde gang jeg cykler, så har jeg stadig sommerfugle i maven. De skal være der, de sommerfugle, siger Tine Bjerregaard. 

- Vi kører ud i noget, vi ikke helt ved, hvad er. Vi har nogle ruter, som vi ikke har prøvet før. Der er mange ting. Men når jeg kommer ud omkring Uggerløse, så forsvinder sommerfuglene og så nyder jeg turen hele vejen til Paris.

Resultatet kommer til september

- Målet er jo at samle så mange penge ind som muligt til Børnecancerfonden. Og så nå Paris. Og få en fantastisk tur med masser af sammenhold, grin og en masse sjov og ballade, siger Tine Bjerregaard.

- Vi har samlet mange penge sammen. Resultatet bliver først offentliggjort i slutningen af september.

Søndag den 9. juli er alle 44 Team Rynkeby-hold sendt af sted mod Paris. Her fra regionen er det Slagelse, Næstved og Holbæk, som sætter kursen mod det franske.

Business Slagelse havde inviteret byens borgere til gratis morgenbrød på Schweitzerpladsen i Slagelse. Rytterne ankom klokken 10.00 og herefter var der præsentation og indskrivning inden turen gik mod første stop og overnatning i Rødby.
Business Slagelse havde inviteret byens borgere til gratis morgenbrød på Schweitzerpladsen i Slagelse. Rytterne ankom klokken 10.00 og herefter var der præsentation og indskrivning inden turen gik mod første stop og overnatning i Rødby.

Nyhedsoverblik