Talsmand: Sælger narko fra fængslet

Ifølge talsmanden for de indsatte i Jyderup Statsfængsel, så sælges der stoffer fra fængslet til lokalområdet. Fængselsinspektøren afviser det - men vil nu undersøge sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ifølge fællestalsmanden for de indsatte er der nemlig et narkoproblem. Ifølge ham er problemet med hash endda så stort, at det flyder ud over murene.

Handlen skulle foregå 10-20 gange om året. Der er ingen konkrete beviser på handlen, men flere andre fanger, som ønsker at være anonyme, bekræfter i dag over for TV2 ØST, at den foregår.

- Altså som fællestalsmand i Jyderup Statsfængsel har jeg selvfølgelig indgående kendskab til, hvad der sker. Og det er alment kendt, at handlen foregår siger fællestalsmand Claus Stokholm Larsen.

Fængselsinspektøren siger, at der er narko i fængslet, men han har svært ved at tro, at det bliver solgt ud. Alligevel vil han nu undersøge sagen.

- Jeg vil tage kontakt til min sikkerhedschef, og så må vi se, hvad vi kan gøre for at undersøge det, siger Fængselsinspektør Troels Bloch.

Ifølge fællestillidsmanden opstår narkoproblemerne, fordi de indsatte keder sig.

- Hvis der var nogle flere uddannelsesmuligheder og fritidsaktivteter, kunne vi måske bedre tilpasse os, siger Claus Stokholm Larsen.


Nyhedsoverblik