Tændstikker i låse og kattelort på politistation: 52-årig mand i retten for seriehærværk

Anklageskriftet mod en 52-årig mand fra Kalundborg indeholder 145 punkter om blandt andet hærværk med tændstikker i låse og trusler mod politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kigger man ned over anklageskriftet i sagen mod en 52-årig mand fra Kalundborg, der onsdag sidder på anklagebænken i Retten i Holbæk, ser man hurtigt, at der er tale om en særdeles ihærdig og systematisk mand.

Den tiltalte mand sidder med ryggen til vidnerne i retssal D i Holbæk. Han har en grå hættetrøje på med et logo fra Fitness World og løse, sorte bukser. Manden er skaldet og fra sin stol sidder han og stirrer ud af vinduet.

I en længere periode var institutioner, virksomheder og kontorer i Kalundborg plaget af hærværk. I langt de fleste tilfælde var fremgangsmåden den samme; dørlåse var blevet ødelagt ved, at tændstikker eller lignende var stukket ind i låsen.

Låst dør
Læs også
Mystisk låsehærværk plager Kalundborg – nu beder politiet offentligheden om hjælp
Låst dør
Læs også
Mystisk låsehærværk plager Kalundborg – nu beder politiet offentligheden om hjælp

Blandt andet Mødrehjælpen, Lupinvejens Børnehave, Danske Bank, et advokatfirma, TV-Kalundborg, Casadania og Kathøjskolen havde besøg af hærværksmanden.

Hærværket i Kalundborg stod på i flere måneder, men mellem maj og oktober 2018 eskalerede antallet voldsomt. Den 52-årige mand blev anholdt den 19. oktober. I retten forklarede anklageren onsdag, at en låsesmed har forklaret, at han efter denne dag stort set er holdt op med at køre ud til opgaver med nogen, der har fået stukket noget i låsen.

300 eksempler på tændstikke-hærværk

I oktober måned sidste år fortalte låsesmeden Bagger Låse & Alarm til TV2 ØST, at firmaet har været ude til cirka 300 låsecylindere, der har været udsat for lignede hærværk. I retssagen er der 135 af forholdene, der handler om hærværk mod låse.

002181.jpg
Læs også
Seriehærværk plager Kalundborg: - Vi har været ude til cirka 300
002181.jpg
Læs også
Seriehærværk plager Kalundborg: - Vi har været ude til cirka 300

Låsesmeden selv var også en af de virksomheder, der var udsat for hærværk.

Artiklen fortsætter under billedet.

Byens låsesmed har også haft besøg af Tændstiksmanden
Byens låsesmed har også haft besøg af Tændstiksmanden Foto: Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST

Kaldte politi for 'hiposvin'

Den 52-årige mand er i alt tiltalt for 145 forhold. Udover sagerne om tændstikke-hærværk handler sagerne blandt andet om hærværk på politiets og forsvarets biler, trusler om, at han ville slå borgere ihjel og overfald af tjenestemænd i funktion.

Manden skulle blandt andet have sagt følgende til en politimand: Politiet var nogle hiposvin under krigen og det er I stadig.

Et andet forhold handler om, at manden skulle have smidt kattegrus med urin og kattelort ind i hovedindgangen på politistationen i Kalundborg. Derudover skulle manden ved flere tilfælde have brækket vinduesviskere af politiets og forsvarets biler.

Blev taget på fersk gerning

Et af de vidner, der onsdag var indkaldt i Retten i Holbæk var Michael Petersen, der arbejder som vagt.

I retten forklarede han, at tre børnehaver havde fået stoppet ting i deres låse. Derfor havde de bedt et vagtselskab om at komme forbi institutionerne et par gange i løbet af natten til den 19. oktober.

Michael Petersen ankom til den ene af børnehaverne klokken 00.45 den 19. oktober, hvor han tjekkede låsene og kunne konkludere, at der ikke var sat noget i dem. Michael Petersen valgte at blive på stedet og efter noget tid, så han en mand gå op til den ene børnehave, hvor han rodede med låsen. Herefter løb manden væk og gemte sig i et skur.

Låst dør
Læs også
Mand varetægtsfængslet for at stå bag seriehærværk - mindst 300 kan være ramt
Låst dør
Læs også
Mand varetægtsfængslet for at stå bag seriehærværk - mindst 300 kan være ramt

Michael Petersen gik hen til låsen, hvor han hurtigt kunne konkludere, at der nu var sat tændstikker. Herefter ringede han til politiet og forsøgte at tilbageholde manden. Michael Petersen kunne se, at manden smed noget på jorden. Det var en pakke tændstikker.

Tændstiksæsken er efterfølgende blevet DNA-testet, hvor resultatet viser, at DNA'en stammer fra den 52-årige mand, der onsdag sidder som tiltalt i sagen.

Ved onsdagens retsmøde viste anklageren et billede af den tiltalte. Var det ham her?, spurgte anklageren. Ja, det var det, svarede vagten.

Mentalrapport: Tiltalte var sindssyg

Anklagemyndigheden mener, at den 52-årige skal have en dom til behandling på en psykiatrisk afdeling, og at den skal gøres tidsubestemt.

Den tiltalte har tidligere fået sådan en dom på fem år, der blev senere udvidet med to år, men behandlingsdommen stoppede i 2017.

Ifølge den mentalundersøgelse, der er lavet af den tiltalte, har han ikke ville tage sin medicin siden 2017. Rapporten konkluderer samtidig, at den tiltalte er sindssyg, og at han også var det på gerningstidspunktet.

Retssagen mod den 52-årige mand løber over adskillige dage og begyndte 1. april. Der forventes at falde dom den 1. maj klokken 9.00.


Nyhedsoverblik