Strandgænger finder menneskekæbe

En årvågen borger fandt torsdag formiddag en menneskekæbe på Bognæs Strand ved Holbæk. Kæben menes at være fra vikingetiden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var et noget usædvanligt fund, en borger gjorde på Tornehagen ved Bognæs Strand ved Holbæk torsdag formiddag.

Fundet var en knogle, der umiskendeligt lignede en menneskekæbe, og derfor valgte borgeren at henvende sig til politiet.

Herfra gik opklaringsarbejdet i gang omkring, hvor kæben kunne stamme fra.

Både en dyrlæge og en tandlæge vurderede knoglen. Det var tandlægens vurdering, at der var tale om en gammel kæbeknogle med sporadiske tandrester i. 

Den teori passede rigtig godt med findestedet. Der befinder sig nemlig både en bautasten og en informationstavle om, at der på stedet var en vikingegravplads. 

Politiet valgte herefter ikke at foretage sig yderligere i sagen.


Nyhedsoverblik