Stort solbrillekup blev forvekslet med brand 

Et stort parti solbriller blev natten til tirsdag stjålet fra en optiker i Holbæk. Politiet kalder indbruddet usædvanligt. 

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En røgkanon udløst af en tyverialarm skabte natten til tirsdag uro i Holbæk. 

Her udløste et indbrud hos en optiker i Ahlgade klokken 02.07 alarmen, hvor en røgkanon udspyede store mængder røg for at forhindre tyvene i at kunne se noget som helst i butikken. 

De store mængder røg fik dog bekymrede naboer til at tilkalde brandvæsenet. Der var dog ikke tale om en brand, så derfor var brandvæsenets opgave at lufte ud i bygningen.

Røgkanonen forhindrede dog ikke tyvene i at stjæle omkring 150 par solbriller. 

Usædvaneligt indbrud

Politiet efterforsker nu indbruddet, som de kalder usædvanligt. 

- Det er ikke typisk at stjæle solbriller på denne årstid, men vi efterforsker naturligvis indbruddet, fortæller Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi. 

Umiddelbart tyder det på, at indbruddet er blevet gennemført meget hurtigt, og at tyvene er gået målrettet efter solbrillerne. De er tilsyneladende kommet ind gennem indgangsdøren, og er derefter gået direkte efter solbrillerne. 


Nyhedsoverblik