¨

Stor eftersøgning kronet med held – mand fundet i god behold

Sådan så det ud i nat, da politiet og Forsvaret med en helikopter ledte efter en savnet mand i den sydlige del af Holbæk. Foto: Morten Sundgaard - skadestedsfotograf.dk

En stor eftersøgning, hvor der blandt andet indgik en helikopter, er afsluttet i Holbæk.

En eftersøgt mand er fundet i god behold efter en større eftersøgning i Holbæk onsdag aften og natten til torsdag.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet ledte efter en mand, der var gået fra sit hjem i deprimeret tilstand.

Politiet fortalte klokken 23.34 om eftersøgningen, hvor der blandt andet indgik en helikopter fra forsvaret.

- Helikopteren støjer desværre en del, ligesom den anvender søgelys, skrev politiet på Twitter om eftersøgningen.

Manden blev fundet efter nogle timers eftersøgning i et grønt område nær sit hjem.

- Manden blev heldigvis fundet i god behold. Da der var tale om en såkaldt humanitær eftersøgning, så stopper sagen her for vores vedkommende, oplyser politiets vagtchef torsdag morgen.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App