Stofpåvirket 23-årig fra Vanløse anholdt i stjålen bil i Holbæk

En 23-årig mand med bopæl i Vanløse blev i nat standset og anholdt af politiet, da han kørte i en stjålen bil i Holbæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er flere sigtelser på vej mod en 23-årig mand fra Vanløse, der i nat blev anholdt på Valdemar Sejrs Vej i Holbæk.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

Politiet stoppede i første omgang den unge mand, fordi han kørte i en sort Audi, der var meldt stjålet efter et indbrud i Nordsjælland.

Men da manden kom ud af bilen viste det sig også, at han kørte påvirket af narkotika – og kørte uden at have et kørekort. Manden havde desuden forskellige genstande i bilen, der kan stamme fra indbrud, ligesom han havde indbruds-værktøj i bilen.

Den sorte Audi er blevet stjålet fra en adresse i Nordsjælland – og den unge mand kan nu se frem til både at stå til regnskab for brugstyveri, for at køre uden førerbevis – og for kørsel i narkopåvirket tilstand.


Nyhedsoverblik