Største kamp siden 1992 - danske tennisstjerner spiller landskamp i Holbæk  

Holbæk Sportsby bliver værter for Danmarks herrelandshold i tennis, når det spiller Davis Cup-kamp mod Puerto Rico til marts.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er landet en tidlig julegave under juletræet til tennisinteresserede på Sjælland.

De kan nemlig varme sig med nyheden om, at danske tennisstjerner som blandt andet verdens bedste juniorspiller Holger Rune og Frederik Løchte Nielsen næste år indtager Holbæk Sportsby.

quote Det her er kæmpestort, fordi man kan skabe sammenhold og fællesskab

Carsten Højerslev, klubchef i Holbæk Tennis & Padel Klub

Den nyopført sportsby lægger nemlig gulv og streger til Danmarks herrelandshold i tennis, når der spilles Davis Cup mod Puerto Rico den 6. og 7. marts.

Det er ikke sket på de kanter siden 1992.

- Davis Cup er det ypperst, der er i tennis, og det, at vi giver klubbens medlemmer, omegnen og hele tennis-Danmark muligheden for at se tennislandsholdet for at spille, er en kæmpe oplevelse, siger Mik Ledvonova, cheftræner i Holbæk Tennis & Padel Klub.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Rikke Stokholm

- Det er fedt. Vi har drømt om det, og nu kommer det i 100-års jubilæumsåret for klubben, så det kan ikke være bedre timing, tilføjer Carsten Højerslev, der er klubchef i Holbæk Tennis & Padel Klub.

Da Holbæk sidste gang dannede hjemmebane for Davis Cup-holdet i 1992, vandt Danmark i en 5-0 sejr over Kenya.

Mads Pedersen
Læs også
Holbæk vil hylde sin verdenmester under stort cykelløb
Mads Pedersen
Læs også
Holbæk vil hylde sin verdenmester under stort cykelløb

Den kamp har Mik Ledvonova et helt specielt minde fra. Han var nemlig selv, som 10-årig, bolddreng under landskampen.

- Jeg har været så heldig, at jeg selv har stået som bolddreng. Jeg har været med til at se en masse store Davis Cup-kampe, fortæller han i dag 27 år senere.

Artiklen fortsætter under billedet.

10-årige Mik Ledvonova (th) er her fotograferet under den seneste Davis Cup-kamp i Hoolbæk i 1992. Privatfoto
10-årige Mik Ledvonova (th) er her fotograferet under den seneste Davis Cup-kamp i Hoolbæk i 1992. Privatfoto Foto: Privatfoto

Siden har Mik Ledvonova selv spillet Davis Cup for Danmark. Derfor ved han også, hvad det er for en oplevelse, der venter næste år.

- Davis Cup er det største. Det er jo landsholdet. Det er det man som spiller drømmer om at få lov til at opleve en dag. Jeg glæder mig utrolig meget til at få den oplevelse ud til folk, siger han.

quote Nu har man set en masse af dem på fjernsynet, så det bliver meget fedt at se dem live også

Amalie Feldskou, Holbæk Tennis & Padel Klub

Klubchefen glæder sig også til at gøre sportsbegivenheden i den nyopførte Holbæk Sportsby til en kæmpe succes. Det kræver dog en del arbejde sammen med kommunen og mange af klubbens frivillige.

- Det her er kæmpestort, fordi man kan skabe sammenhold og fællesskab, siger Carsten Højerslev.

Artiklen fortsætter under billedet.

Carsten Højerslev, klubchef i Holbæk Tennis & Padel Klub.
Carsten Højerslev, klubchef i Holbæk Tennis & Padel Klub. Foto: Rikke Stokholm - TV2 ØST

Fedt at se dem fra fjernsynet

Kampen i 1992 blev spillet udendørs på grus i tennisklubben.

Men til den kommende landskamp i marts spilles der indendørs i den nye Holbæk Sportsby.

Amalie Feldskou er 15 år og spiller i Holbæk Tennis & Padel Klub. Hun glæder sig til foråret, hvor hun kan se noget at det bedste tennis Danmark kan præstere.

- Jeg synes, at det er fedt. Det er en god mulighed for at se en masse kampe og god tennis. Det er rigtig godt, siger hun.

- Det bliver rigtig spændende. Nu har man set en masse af dem på fjernsynet, så det bliver meget fedt at se dem live også.

Artiklen fortsætter under billedet.

Holbæk Sportsby skal næste år skal være værter for Danmarks herrelandshold i tennis, når der spilles Davis Cup-kampe mod Puerto Rico den 6. og 7. marts.
Holbæk Sportsby skal næste år skal være værter for Danmarks herrelandshold i tennis, når der spilles Davis Cup-kampe mod Puerto Rico den 6. og 7. marts. Foto: Rikke Stokholm - TV2 ØST

Davis Cup har eksisteret siden 1900, hvor den første kamp mellem USA og Storbritannien blev spillet.

Det er ifølge Dansk Tennis Forbund nu verdens største årlige internationale holdsportskonkurrence, og Danmark har deltaget siden 1921 inklusiv ni år på højeste niveau i World Group.

Davis Cup-kampen i Holbæk bliver arrangeret af aktører fra Holbæk Tennis & Padel Klub, Sportsbyen Dansk Tennisforbund og Holbæk Kommune.


Nyhedsoverblik