Stemmer om vindmøller i Odsherred

Nu er det afgørelsens time for naboerne til de planlagte vindmøller på Lammefjorden. Byrådet i Odsherred stemmer nemlig om møllerne på et byrådsmøde tirsdag aften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I morgen følger byrådet i Holbæk så efter. Bliver det ja fra begge byråd, så skal der sættes 15 store vindmøller op omkring en halv kilometer bag Boye Jensens hus og gartneri.

- Jeg er bange for, at mine medarbejdere ikke vil arbejde i støj fra møllerne. Det er mit livsværk det her, og jeg synes ikke, at det er rimeligt, at jeg skal miste det på grund af nogle møller, der lige så godt kunne stå et andet sted, siger Boye Jensen.

Foreningen til Lammefjordens beskyttelse har længe kæmpet imod politikernes planer om de 127 meter høje vindmøller. I dag har sekretæren dog ikke meget tiltro til, at foreningens anstrengelser vil have nogen betydning.

- Jeg er bange for, at politikerne vedtager lokalplanen. Det er jeg frustreret over, fordi de simpelthen ikke har vist interesse nok for det. De ved ikke nok om, hvilken betydning det vil få for os, der bor her, siger Jørgen Madsen.

Byrådet samles klokken 18.30 i aften. TV2 ØST sender live derfra i vores 19.30-udsendelse.

 


Nyhedsoverblik