Sprøde kartoffelspyd blev Danmarks bedste opskrift

En familie fra Holbæk har netop vundet konkurrencen, Danmarks Bedste Opskrift. Vinderopskriften lyder på sprøde kartoffelspyd med sød chillisauce og sesam.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

af Emilie Klagenberg


For første gang nogensinde har danskerne stemt om, hvad der var den bedste opskrift på danske rodfrugter. Der deltog mere end 50 opskrifter i konkurrencen, og vinderen blev Dorthe Luther Søby og hendes familie fra Vipperød syd for Holbæk.


- Vi er stolte over, at vores opskrift på kartoffelspyd nu er kåret som Danmarks bedste. Det var en nervepirrende afstemning, der heldigvis faldt ud til vores fordel, og det har været spændende at følge konkurrencens mange lækre kartoffelopskifter, siger Dorthe Luther Søby.


Udover titlen har Dorthe og hendes familie vundet en kurv med økologiske varer og en miniferie til det sønderjyske Gram Slot. På slottet vil de blive budt på middag i slotskroen, rundvisning og spøgelsesvandring.  


Landbrugsrådgivning som arrangørAfstemningen om den bedste opskrift fandt sted på Facebook, og bag konkurrencen står Jysk Landbrugsrådgivning, hvor den kreative brug af økologiske kartofler har vækket stor begejstring.


- Det har været en fornøjelse at se danskerne folde sig ud med kartoffelopskrifter på alt fra kager og brød til tilbehør, salater og gryderetter. Den store bredde viser, at økologiske kartofler har virkelig mange anvendelsesmuligheder, og vi sender et stort tillykke med sejren til Dorthe og hendes familie, siger Anne Mette Madsen fra Jysk Landbrugsrådgivning.


Alle opskrifter kan ses på www.facebook.com/oekologiskekartofler. Et udvalg af opskrifterne vil blivet samlet og udgivet i en online kogebog på Facebook-siden i november.


Nyhedsoverblik