Sporarbejde giver ændrede køreplaner

Rejsende på Odsherredsbanen må regne med, at togene bliver erstattet med busser fra fredag den 19. april på grund af sporarbejde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

På grund af sporarbejde på Holbæk station er der ændringer i toggangen på Odsherredsbanen fra fredag den 19. april om aftenen til og med søndag den 21. april.

Det oplyser BaneDanmark i en pressemeddelelse.

I forbindelse med arbejdet er det nødvendigt at erstatte togene mellem Holbæk og Gislinge med togbusser.

Togbusserne fra Holbæk vil køre efter en ændret plan:

Fredag den 19. april:

Mellem klokken 21.30 og 1.00 erstattes alle tog mellem Holbæk og Gislinge med bus.

Togbussen fra Holbæk mod Gislinge kører efter ændret køreplan:
- fra Holbæk afg. kl. 21.43 kl. 22.43 kl. 23.43
- fra Ny Hagested afg. kl. 21.49 kl. 22.49 kl. 23.49
- fra Gislinge (tog) afg. kl. 22.03 kl. 23.04 kl. 0.04

Lørdag den 20. og søndag den 21. april:

Togene mellem Holbæk og Gislinge erstattes med bus.

Togbussen fra Holbæk mod Gislinge kører efter ændret køreplan:
- fra Holbæk afg. minuttal 43
- fra Ny Hagested afg. minuttal 49
- fra Gislinge (tog) afg. minuttal 04

I Holbæk kører bussen fra/til busholdepladsen ved stationen.
Stenhus betjenes ikke med bussen.
Ved Ny Hagested kører bussen fra Kalundborgvej.