Spøgelsesbilist på Holbækmotorvejen

En 94-årig kvinde kørte i den forkerte retning på Holbækmotorvejen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Onsdag eftermiddag klokken 13.12 fik politiet anmeldelse om, at der på Holbækmotorvejen fra afkørsel 19 kørte en bil mod vest i det østgående spor.

Politiet kunne følge bilen, som blev ført af en 94-årig kvinde fra Holbæk-området. Hun kørte fra motorvejen ved afkørsel 21 og blev herefter standset af politiet.

Der skete heldigvis ingen uheld som følge af kvindens kørsel. Hun blev afhørt af politiet og sigtet for overtrædelse af færdselsloven.l