Soloulykke: Bil brød i brand

Her til aften mistede en mandlig bilist herredømmet over sin bil, og røg ud over en skrænt. Manden blev slynget ud af bilen, der kort tid efter brød i brand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På Møllevej ved Jyderup forulykkede en bilist her til aften. Ingen andre biler var involveret i ulykken. Bilisten mistede herredømmet over sin bil, og fortsatte ud over en skrænt. Heldigvis var der vagtsomme bilister ved ulykkesstedet, der hurtigt fik manden op på vejen, så han kunne komme væk fra den brændende bil.

Manden blev hentet af en ambulance, og han er ifølge politiet uden for livsfare. Han slipper fra ulykken med nogle knubs.

Fordi solen har været meget på de sidste par dage, var der fare for skovbrand, fordi skovbunden er så tør. Dette blev til alt held undgået, oplyser politiet. 


Nyhedsoverblik