Smalfilmen lever

Smalfilm og lysbilleder er fulde af nostalgi. Men de fylder - og hører måske også fortiden til. Derfor strømmer vi i stor stil til foto-handleren for at få kopieret de gamle minder over på en DVD.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den gamle smalfilmsfremviser er ren nostalgi, men også lidt besværlig.

- Man kan ikke huske, hvordan den virker fra gang til gang og den larmer og lige plusdelig kan man ikke få reservedele til den mere, siger Lotte Frederiksen. 

Derfor har Lotte Frederiksen valgt at få minderne på DVD i stedet.

For et par måneder siden havde Photocare tilbud på at få smalfilm og lysbilleder på DVD, men ordrene bliver ved med at vælte ind.

- Jeg vil tro, det er ti gange mere, end vi plejer at have op til jul og det er som om det fortsætter. Der er mange, der siger, at det vidste de ikke, man kunne få gjort, siger Matti Von Bruhn, indehaver af Photocare i Holbæk. 

Lotte Frederiksen spændt på at se resultatet.

- Er det den samme nostalgi at se det på DVD som på smalfilm? Ja, det syens jeg, for det er jo for at se børnene da de var små, det er fint nok for mig på den måde, siger Lotte Frederiksen.

Det er Lottes far, der hovedsageligt har filmet sine børnebørn og Lottes bedsteforældre

- r var lige et kort klip af min farfar,som døde det år min datter blev født. Det er det eneste klip, hvor han sidder med hende, det er sådan nogle ting ikk, siger Lotte Frederiksen.

Minderne vælter frem mens hun ser DVD´en og Lotte Frederiksen glæder sig nu til at vise det til sin datter.

- Så er der ingen tvivl om, at det skal ses, måske kommer julefrokosten til at gå med det, siger hun.

Familien har givet 15 kr. pr. minut smalfilm. 

[video:flv:081126_dias.flv] 


Nyhedsoverblik