Skyderi i Holbæk - tre mænd anholdt

Politiet vurderer, at en intern strid mellem to grupper gik forud for en skudepisode i Holbæk lørdag aften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tre mænd er anholdt, efter at en eller flere personer har skudt mod en personbil i Holbæk lørdag aften.

Det fortæller vagtchef Boye Rasmussen ved Midt- og Vestsjællands politi kort efter midnat natten til søndag.

- Ejeren af bilen befinder sig i siden af køretøjet, da der kommer en eller flere personer forbi og skyder mod bilen, siger vagtchefen.

Siden har politiet fundet skudhuller i bilen. Der er ingen, der er kommet til skade i forbindelse med hændelsen.

Skyderiet skete ved Slotshaven i Holbæk.
Skyderiet skete ved Slotshaven i Holbæk. Foto: Michael Johannessen

Alle flygtede fra stedet

Ejeren af bilen flygtede efterfølgende fra stedet. Det samme gjorde den eller de personer, der skød mod bilen.

- Vi har efterfølgende fået fat i manden, der ejer bilen. Vi vurderer, at der er tale om en intern strid mellem to grupperinger i Holbæk, siger Boye Rasmussen.

- Umiddelbart har det ikke noget med rocker- eller bandemiljøet at gøre, tilføjer vagtchefen.

Skud på Kildemarksvej.jpg
Læs også
Fandt skudhul i vinduet - politiet søger vidner til mystisk skudsag
Skud på Kildemarksvej.jpg
Læs også
Fandt skudhul i vinduet - politiet søger vidner til mystisk skudsag

Politiet modtog anmeldelsen klokken 21.33, og efter midnat er efterforskningen stadig i gang.

- Vi skal have undersøgt området og bilen. Vi har tre anholdte i sagen, som vi skal have afhørt, siger Boye Rasmussen.

Politiet kan ikke oplyse alderen på de involverede, ligesom vagtchefen heller ikke kan sige, hvilket våben der blev skudt med.

Episoden udspillede sig på adressen Slotshaven 3 i Holbæk.

Området blev efter episoden afsøgt med politihunde.
Området blev efter episoden afsøgt med politihunde. Foto: Michael Johannessen

Nyhedsoverblik