Skolepiger finder ung kvinde død på vej hjem fra fritidsklub

To elever fra Kildedamsskolen i Tølløse opdagede en død kvinde i et grønt område, da de var på vej hjem fra fritidsklub.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag eftermiddag udviklede sig dramatisk for to piger fra Kildedamsskolen i Tølløse, da de var på vej hjem fra deres fritidsklub.

Ved et grønt område, angiveligt ved tennisbanen, opdagede de to piger en ung kvinde liggende død.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST. Ifølge politiet er der tale om selvmord.

Pigerne tilkaldte ifølge skolelederen på Kildedamsskolen, Per Gjerrild, straks en voksen fra klubben, som tog sig af situationen. Herefter blev både Falck og politi tilkaldt.

Per Gjerrild fortæller til TV ØST, at skolens kriseberedskab efterfølgende blev iværksat, hvor to psykologer fra Holbæk Kommune afholdt psykologsamtaler med pigerne, forældrene og de involverede medarbejdere.

De kommende dage vil Kildedamsskolens kriseberedskab blive fulgt, og man vil fra skolens side tage hånd om elever og ansatte.


Nyhedsoverblik