Skidt kunne have lukket børnehaver

To børneinstitutioner i Holbæk kunne være lukket på grund af dårlig rengøring.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 


»Her er ganske enkelt grotesk beskidt, og institutionen ville blive lukket øjeblikkeligt, hvis sundhedsmyndighederne kom forbi«.


 


Sådan skrev en af de rengøringskontrollanter, som er ansat i Holbæk Kommune til at holde øje med Forenede Service' rengøring på skoler og daginstitutioner, ifølge Nordvestnyt efter et besøg i den integrerede institution Eventyrlunden i Holbæk 29. november.


 


I mailen giver hun udtryk for, at yderligere mindst to institutioner ud af fem beskidte børneinstitutioner kunne lukkes øjeblikkeligt grundet sundhedsfare for børn og voksne. Eksempelvis er toiletkummer og gulve i Stormøllen i Holbæk »møgbeskidte«, og Villa Kulla i Holbæk er fyldt med »grus og skidt«, selv om børnehaven er skofri-zone.


 


Men Nordvestnyts aktindsigt vedrørende den udliciterede rengøring viser ingen tegn på, at Holbæk Kommune tog kontakt til embedslægen.


 


Det var der ingen grund til, mener kommunaldirektør Hans Søie.


 


Men mange af de samme institutioner har fået konstateret skidt rengøring adskillige gange i løbet af de 11 måneder, hvor rengøringsfirmaet har stået for arbejdet. Det frustrerer personalet, fortæller pædagogernes fællestillidsrepræsentant Kari Petersen, BUPL:


 


- Et sted for eksempel var der rent ud sagt lort op ad væggene, og det tog personalet, for det kunne de hverken byde børn eller forældre, siger han til Nordvestnyt.


 


I sommer sendte Holbæk Kommune både første og anden advarsel for misligholdelser af kontrakten til Forenede Service. Men 1. februar fik firmaet almindelige - og sværere opsigelige - kontraktvilkår.


 


/ritzau/ 


Nyhedsoverblik