Hvem kunne lave den bedste fure? Og kunne de pløje i en lige række.
I Knabstrup kæmpede 11 ihærdige pløjere lørdag om at blive sjællandsmester i pløjning.
Henrik Mikkelsen fra Munke Bjergby har pløjet med hest i omkring otte år. Lørdag stillede han op med hestene Chopin og Beethoven, der er af racen oldenborg.
- Det kræver fuld koncentration og rolige heste at pløje, siger han.
Der dystes i 11 discipliner, hvor der gives fra 1 til 10 point for den bedste præstation.
- Det er fascinerende at have med heste at gøre – at man kan få dem til det her, set synes jeg er super fedt, fortæller Henrik Mikkelsen.
Det er Dansk Køre Forbund der står for arrangementet. I år er der 11 deltagere - og de kæmper alle om at lave den bedste pløjning, så de kan kvalificere sig til Danmarks Mesterskabet næste weekend.