Sjællandsk by skiftede navn ved en fejl: - Jeg kunne ikke lade være med at grine

Ved en fejl er byen Svinninge på Nordvestsjælland blevet til Svininge. Nu bliver der bestilt et nyt skilt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bryllupsfotograf Tom Trædmark Jensen undrede sig en del, da han kørte ad Ringstedvej ved Marke for et par dage siden. Mellem Vallekilde og Kundby ligger nemlig byen Svinninge, som hører under Holbæk Kommune, men byen var pludselig blevet til "Svininge". 

- Jeg kunne ikke lade være med at grine af det, fortæller Tom Trædmark Jensen, som selv bor i Svinninge. Det var faktisk hans søn, der opdagede det, da han en dag kom kørende sammen med sin mor på RIngstedvej.

quote Vi køber rigtig mange skilte, så det ville være mærkeligt, hvis ikke der sker fejl ind imellem

Michael Nybo, souschef i Vej & Park i Holbæk Kommune

- Det er sket, efter skiltet blev påkørt, siger Tom Trædmark Jensen, som undrer sig over, at ingen i kommunen har opdaget det.

- Det er da mærkeligt, at man ikke har observeret det, griner han. 

Souschef i Vej & Park i Holbæk Kommune, Michael Nybo, er ikke klar over fejlen, da TV ØST kontakter ham mandag morgen.

Læs også
Mystisk hærværk: Flere skilte skåret over med vinkelsliber
Læs også
Mystisk hærværk: Flere skilte skåret over med vinkelsliber

- Jeg ved ikke, hvor fejlen er opstået. Det kan ske, at vi får en bestilling fra forvaltningen, og andre gange skriver vi det selv ind på computeren, fortæller Michael Nybo.

- Det er jo sjovt

Fra computeren går bestillingen videre til et firma, der laver i tusindvis af skilte, og derfor næppe bemærker, om Svinninge er skrevet med det rette antal n'er. 

- Vi køber rigtig mange skilte, så det ville være mærkeligt, hvis ikke der sker fejl ind imellem, siger souschefen, som vil sørge for at få bestilt et skilt, hvor Svininge igen bliver til Svinninge. 

Et skilt koster i omegnen af 500 kroner i indkøb, og så går der selvfølgelig lidt ressourcer på at pille det forkerte ned og sætte et rigtigt op. Om fejlen siger Michael Nybo med smil i stemmen: 

- VI har prøvet det før. 

VO_FORT_Fotovogne.jpg
Læs også
Skilte advarer om fartkontrol forude – skal få bilister til at sænke hastigheden
VO_FORT_Fotovogne.jpg
Læs også
Skilte advarer om fartkontrol forude – skal få bilister til at sænke hastigheden

Tom Trædmark Jensen er særligt underholdt af, at man nu kan dele Svinninge op i to ord - nemlig Svin og Inge - og det griner han altså af.

- Jeg har lagt det på Facebook, for det er jo sjovt. Det svarer jo til at skrive Holbæk uden l - altså Ho Bæk, griner Tom Trædmark Jensen.


Nyhedsoverblik