Seerbilleder: Så kom frosten - minus 12 grader i morges

Den flotte, stjerneklare nat gav samtidig årets hidtil koldeste vejr. Laveste temperatur blev målt ved Holbæk søndag morgen, hvor DMI målte minus 11,8 grader.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En frostklar nat fyldt med stjerner var i nat baggrunden for de hidtil laveste temperaturer, der i år er blevet målt i vores område.

Hele 11,8 grader målte DMI på Holbæk Flyveplads kort før klokken 9 søndag morgen, da temperaturen nåede det hidtil laveste niveau.

Koldest har det været i Nordvestsjælland og Nordsjælland, mens Midt og Sydsjælland er fulgt lige efter.

Generelt har det været koldest inde i landet, mens det har været noget varmere ved kysterne. Ingen steder i vores region har dog været frostfri i nat, viser tal fra DMIs borgervejr.

Det er også i Nordvestsjælland, hvor der ifølge borgervejret ligger mest sne. Den officielle snemåling siger her, at der ligger 7 centimeter sne, oplyser DMI.

 

Billederne i galleriet herover er følgende:

1: Kold, men meget smuk morgen over Sakskøbing, sendt af Grethe Toxværd

2: Ortved skov ved Ringsted ved Klaresø. Sendt af Bent Meier-Larsen.

3: Havnen i Faxe Ladeplads, sendt af Jette Bo

4: Vega, Filippa og Mads på kælken er vilde med sneen - selvom det fryser 10 grader.  Indsendt af Anemone Husted.

5: Bringstrup ved Ringsted. Indsendt af Ole Ottesen.

6: Mikael og hunden Ozzy i Anneberg skov, Odsherred, sendt af Mikael Bækkel.

7: En kold morgen i dag med en flot solopgang ved Jyderup. Indsendt af Claus Clemensen.

8: Stranden ved Faxe. Se solens, der får skrænten til at dampe. Indsendt af Jan Johannsen, Dalby