SEAS-NVE sælger aktier for mere end fem milliarder for at finansiere købet af Radius

SEAS-NVE har nu solgt godt 9,5 millioner aktier i Ørsted. Det svarer til 5,3 milliarder danske kroner og skal være til at finansiere købet af Radius.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I september købte energiselskabet SEAS-NVE Ørsteds datterselskab Radius til en værdi af 21,3 milliarder kroner.

Med købet var også planen om at sælge aktier i Ørsted som et led i finansieringen af milliardkøbet. Første skridt af den plan er nu ført ud i livet.

SEAS-NVE har nemlig dags dato valgt at sælge godt 9,5 millioner aktier i Ørsted, hvilket svarer til lidt over 5,3 milliarder danske kroner.

Vil forblive en væsentlig aktionær

Over de kommende 12 måneder vil SEAS-NVE nedbringe deres ejerandel i Ørsted, men de vil dog fortsat forblive en væsentlig aktionær i Ørsted, lyder det i en pressemeddelelse.

SEAS-NVE
Læs også
SEAS-NVE køber Radius og kunder fra Ørsted
SEAS-NVE
Læs også
SEAS-NVE køber Radius og kunder fra Ørsted

- Vi har gennem årene haft en klar strategi for vores aktier i Ørsted. Vi ønsker at være tilstede i hele værdikæden i den danske energisektor fra produktion til energisalg. Samtidig har vi haft en strategisk målsætning om at samle og udvikle det østdanske energisystem til gavn for vores kunder, andelshavere og samfundet generelt, lyder det fra Jesper Hjulmand, der er administrerende direktør i SEAS-NVE, i en pressemeddelelse.

DET KØBTE SEAS-NVE:

  • Radius, Ørsteds eldistributionsforretning, forsyner cirka en million hjem og virksomheder i Københavnsområdet, Nordsjælland og dele af Midtsjælland via et elnet på cirka 19.000 kilometer.
  • Ørsted har også solgt sin privatkunde- og udendørsbelysningsforretning til SEAS-NVE.
  • Privatkundeforretningen sælger el til cirka 717.000 elkunder, gas til cirka 105.000 gaskunder og varme til cirka 44.000 kunder.
  • Forretningen med udendørsbelysning driver og vedligeholder cirka 145.000 gadelamper.
  • For alle aktiviteterne har SEAS-NVE betalt 21,3 milliarder kroner.
  • Med i handlen flytter 750 medarbejdere også arbejdsplads fra Ørsted til SEAS-NVE.
  • SEAS-NVE er det største andelsejede energiselskab i Danmark med flere end 560.000 kunder, hvoraf 375.000 hver ejer en lille del af virksomheden.
     

Kilde: SEAS-NVE

SEAS-NVE ejer per dags dato fortsat 30.593.106 aktier i Ørsted svarende til 7,28 procent af aktierne i Ørsted. SEAS-NVE havde inden frasalget en ejerandel i Ørsted på 9,54 procent.

Skaber en sjov balance

SEAS-NVE er det største andelsejede energiselskab med flere end 560.000 kunder. Ud af dem ejer 375.000 en lille del af virksomheden.

Derfor satte købet af Radius også nogle tanker i gang hos professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen. For hvad kommer handlen til at betyde for den fremtidige udgave af SEAS-NVE? Radius forsyner nemlig cirka en million hjem og virksomheder i Københavnsområdet, Nordsjælland og dele af Midtsjælland.

090407_seas_nve_skilt.jpg
Læs også
Ekspert efter milliardkøb: - Der er skabt en sjov balance i SEAS-NVE
090407_seas_nve_skilt.jpg
Læs også
Ekspert efter milliardkøb: - Der er skabt en sjov balance i SEAS-NVE

- Handlen har skabt en sjov balance, og det kan ikke nytte noget, at forbrugerne på Sjælland skal eje ledningen ind til huse, lejligheder og virksomheder i Hovedstadsområdet og Nordsjælland, lød det fra Brian Vad Mathiesen.

- Hvis man vil skabe et reelt forbrugerejede selskab, hvor man driver virksomheden for at få de laveste priser, og alle skal være medejere, som er hele ideen i andelstanken, betyder det, at der vil komme en væsentlig balanceforskydning i SEAS-NVE over mod borgerne i det nye område, siger Brian Vad Mathiesen.


Nyhedsoverblik