Se video: Lokal kat storcharmer på nettet

En lokal kat er blevet et hit på Facebook. På kun 18 timer er en video med den forladte kat blevet set næsten 50.000 gange.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En umærket, men meget charmerende kat fra Holbæk-egnen  er blevet et viralt hit på Facebook.

På kun 18 timer er en video med den forladte kat blevet afspillet næsten 50.000 gange, og et opslag fra Dyrenes Beskyttelse har fået mere end 2.000 likes og er blevet delt flere hundrede gange.

Katten blev indbragt til Dyrenes Beskyttelse den 18. oktober, og har siden været i behandling for følgevirkningerne til det, som dyrlæge Rikke Christensen-Lee mener, har været et hovedtraume.

- Katten virker ikke som om, at den lider - men den har nogle skavanker, som vi dog skridt for skridt får bugt med. Blandt andet virrer den med hovedet, så vi mistænker, at den har lidt betændelse på balancenerven. Katten er dog i bedring - og den er meget, meget charmerende, siger dyrlægen, der også driver Dyrenes Beskytteles internat i Roskilde.

Katten har fået navnet Sweetheart, og blev fundet i området syd for Holbæk.

- Det er en meget sød og kælen kat, og som hjælper os med at tage sig af nogle killinger, som vi også har på internatet. Den holder meget til her på vores kontor, hvor vi også har filmet videoen med den.

Dyrenes beskyttelse regner med at beholde katten, indtil de er sikre på, at den er helt rask. Derefter vil de finde et nyt hjem til den.

Se videoen med katten herunder.


Nyhedsoverblik