¨

Rygerformand vil have Holbæk-regler vurderet

Foto: TV ØST

Frank Pedersen, der er formand for Danmarks Rygeforening, har skrevet til Beskæftigelsesministeriet oven på Holbæk Kommunes nye rygeregler.

1. januar 2014 blev det forbudt at ryge i arbejdstiden i Holbæk Kommune. Men reglerne er for vidtrækkende, mener Frank Pedersen, der er formand for Danmarks Rygeforening, og derfor har han nu skrevet til Beskæftigelsesministeriet. Det skriver Nordvestnyt på sin hjemmeside sn.dk.

Reglerne betyder blandt andet, at kommunens ansatte ikke må ryge på deres hjemmearbejdspladser i eget hjem, og det mener Frank Pedersen er et brud på grundloven.

Venter på svar

Nu vil han så have Beskæftigelsesministeriets vurdering af de nye regler.

- Jeg har spurgt ministeriet, om der er lavet nogle begrænsninger, der kan stride imod grundloven. Nu er det bare at vente på svaret. I sidste ende må det være beskæftigelsesministeren, der skal fastsætte en begrænsning ved hjemmearbejde, og jeg tvivler på, at landets minister vil bryde grundloven, siger Frank Pedersen til avisen.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App