Røver med kniv truede sig til penge

Mand bevæbnet med lang kniv løb med kontanter og cigaretter fra SuperBrugsen i Jyderup i aftes.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kort efter klokken 20 lørdag aften slog en røver til mod SuperBrugsen i Jyderup. Bevæbnet med en kniv på ca. 20 cm med et savtakket skær truede han en ekspedient til at udlevere lidt kontanter og et par kartonner cigaretter, inden han flygtede fra stedet.

 Røveren beskrives som dansk. Han var ca. 175 cm høj og almindelig til ”firkantet” af bygning. Han var iført en mørk jakke, sort hættetrøje og sorte joggingbukser. Han havde trukket et sort tørklæde op for ansigtet.

Politiet vil meget gerne høre fra eventuelle vidner på tlf.114.

 

Flere røverier
Der har været en stribe knivrøverier i området. Og politiet undersøger, om der er en sammenhæng mellem dem. Tidligere på ugen, i tirsdags, gik det ud over Dagli' Brugsen i Snertinge lige nord for Jyderup.

To maskerede og knivbevæbnede mænd truede sig til kontanter. Røveriet skete kort efter kl. 20.

 Det er kun få uger siden, at der blev begået lignende røverier mod købmanden på Søndergade i Kirke Helsinge mellem Slagelse og Kalundborg. Både den 18. og 8. februar slog en røver til mod forretningen

Også to butikker i Jyderup har været udsat for knivrøverier. 26. december var der røveri i Fakta, og den 30. december var det Aldi i byen, det gik over. Begge gange blev der brugt kniv til røveriet.

 


Nyhedsoverblik