Rødt vand i Holbæk

Der er brud på en større vandledning i Holbæk. Men vandet kan stadig drikkes.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis du er bosat i Holbæk, og der kommer rødt vand ud af vandhanen, skal du ikke frygte. Vandet er ikke giftigt, og det kan stadig drikkes.

Vandforsyningen i Holbæk oplyser, at der er brud på en større vandledning i byen. Det resulterer i rødt vand hos forbrugerne i midtbyen. Men vandet i sig selv er ikke farligt. Der er bare en større koncentration af stoffer, som er i vandet i forvejen. Man kan altså sagtens både drikke og lave mad af vandet. Men Vandforsyningen advarer imod at begynde og vaske tøj.

I løbet af 40 minutter løb der 400 kubikmeter vand ud. Man regner med at arbejdet med at lukke hullet er færdiggjort i løbet af eftermiddagen. Men forbrugerne kan forvente rødt vand frem til i morgen.


Nyhedsoverblik