Pytonslange spottet i Holbæk – ring til politiet, hvis du ser den

En 50 centimeter lang pytonslange blev lørdag formiddag set på Borgmestergårdsvej i Holbæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En hundelufter stødte lørdag formiddag på en slange på stien ved Holbæk Atletikstadion.

Klokken 10.38 fik politiet anmeldelsen fra kvinden, der også tog et foto af slangen, som hun sendte til politiet.

En indsatsleder blev sendt til stedet, men på det tidspunkt havde pytonslangen forladt stien.

Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi, at den var kravlet ind i et stort buskads, hvor den havde gemt sig.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det var i området her ved Borgmestergårdsvej slangen blev set.
Det var i området her ved Borgmestergårdsvej slangen blev set. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Det lykkedes ikke for politiet at indfange slangen, og derfor regner de med, at den stadig bevæger sig rundt i området ved Holbæk Atletikstadion.

- Men vi kan jo ikke vide, om ejeren af slangen selv har været ude at indhente den, siger Charlotte Tornquist, der er kommunikationsrådgiver ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Ring 114, hvis du ser den

Der er tale af en pytonslange på omkring 50 centimeter.

Slangen er en kvælerslange og er derfor ikke giftig.

Hvis du ser slangen, så vil politiet meget gerne høre om det hurtigst muligt på telefon 1-1-4.

- Man må gerne ringe med det samme, så der er en chance for at indfange den, siger Charlotte Tornquist.

slange
Læs også
Har du set denne slange? - efter fire dage i det fri bliver den nu efterlyst
slange
Læs også
Har du set denne slange? - efter fire dage i det fri bliver den nu efterlyst

Det er ikke ulovligt at holde en pytonslange som kæledyr i Danmark, og politiet ser gerne, at ejeren af den forsvundne slange selv tager ud og indfanger den.


Nyhedsoverblik