Psykisk syg mand brød ind til familien og startede brand

En 25-årig, psykisk syg mand fra Holbæk er blevet anholdt, efter han tirsdag brød ind i eget hjem i Holbæk, og forsøgte at starte en brand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der venter efter alt at dømme en behandlingsdom forude for en 25-årig mand, der tirsdag blev anholdt for ildspåsættelse i et lejlighedskompleks i Holbæk.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

Flere nærtstående familiemedlemmer var hjemme, da branden blev startet – og de fik den også selv slukket med vand fra en gryde.

- Der er tale om en ulykkelig sag. Nu skal vi afhøre manden, og så vil vi afgøre hvad der skal ske. Men han vil efter alt at dømme blive fremstillet i grundlovsforhør, siger politiets Martin Bjerregaard til TV ØST.

Der skete ingen personskade, og der var kun tale om meget begrænset materiel skade efter forsøget på at starte en brand.


Nyhedsoverblik