Politikere kræver handling efter fyrværkeri-uro: - Det er helt utilstedeligt

Efter to dage med fyrværkeri-ballade i Ladegårdsparken i Holbæk og på Motalavej i Korsør siger politikerne stop. Der skal nye love og regler på banen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der skal ske noget, og det skal være noget nu. Det er både Venstre, Enhedslisten og Socialdemokratiet enige i, efter der flere dage har være hensynsløs affyring af fyrværkeri blandt andet Korsør, Holbæk og ikke mindst på Nørrebro, hvor balladen startede.

Senest lørdag aften var den gal i Holbæk. Her fik politet 11 anmeldelser om fyrværkeri, og beboerne fotæller, at det som at være i en krigszone. Både politi og brandvæsen blev ramt af fyrværkeri.

quote Det er helt utilstedeligt. Det er en politimæssig opgave at få anholdt de personer

Preben Bang Henriksen (V), formand for Folketingets retsudvalg

- Man skal aldrig skyde med fyrværkeri efter nogen, og det her er sket så mange steder i landet. Jeg synes, det tyder på, der er nogle steder i landet, hvor der er nogle store sociale problemer, lyder det fra Rosa Lund, retsordfører hos Enhedslisten.

Hun bliver bakket op af Folketingets retsudvalgsformand Preben Bang Henriksen (V), der lige nu opholder sig i Norge.

- Det er helt utilstedeligt. Det er en politimæssig opgave at få anholdt de personer, og jeg kan egentlig ikke tilknytte andre kommentarer herfra.

Mere nærpoliti

Enhedslisten har de seneste par dage blandet sig i debatten angående det hensynsløse fyrværkeri. Rosa Lund mener, at man bør styrke nærpolitiet, så de bedre kan håndtere situationer som dem, der er set de sidste par dag. 

mikkel_nielsen.jpg
Læs også
Boligområde plaget af fyrværkeri: - Vi har en krigszone herude
mikkel_nielsen.jpg
Læs også
Boligområde plaget af fyrværkeri: - Vi har en krigszone herude

- Jeg synes, det tyder på, at når vi skal forhandle politiforlig til foråret, så burde det være et stort fokus, at der kommer mere nærpoliti, sige hun og fortsætter:

Rosa Lund mener, der skal mere fokus på nærpolitiet efter flere dags uro med fyrværkeri.
Rosa Lund mener, der skal mere fokus på nærpolitiet efter flere dags uro med fyrværkeri. Foto: Enhedslisten

- I sidste politireform centraliserede man meget, og det har faktisk ikke løst noget. Jeg synes, at vi skal kigge på, hvordan kan vi sikre det borgernære politi, og det tror jeg bedst, man gør lokalt, så derfor kunne jeg tænke mig, at vi fik nærpolitistationerne tilbage.

Skærpet fyrværkerilov

Rosa Lund foreslår desuden, at man skærper fyrværkeriloven, så det først bliver lovligt at sælge fyrværkeri fra den 27. december, og ikke den 15. december som det er i dag. Derudover skal det kun være lovligt at fyre krudtet af nytårsaften.

Den idé giver retsordfører for Socialdemokratiet dog ikke meget for.

- Det er et fåtal. Meget få skal ikke ødelægge det for de mange, siger Jeppe Bruus (S).

VIDEO: Se, hvordan det så ud i Holbæk natten til søndag.

 

Han mener i stedet, at kommunerne bør se på at lave forbud mod fyrværkeri i bestemte zoner.

- Det synes jeg kommunerne skal kigge på, hvis der er områder, hvor det ikke er under kontrol. Så bør man kigge på, om det er en mulighed. Så kunne man jo lave en zone i Ladegårdsparksen, siger Jeppe Bruus (S).

Jeppe Bruus (S) mener i høj grad, at forældre skal tage en snak med de unge, der laver ballade.
Jeppe Bruus (S) mener i høj grad, at forældre skal tage en snak med de unge, der laver ballade. Foto: TV2

Forældrene skal være med til at løse problemet

Udfordringerne med det hensynsløse fyrværkeri, er dog ikke kun noget, som skal løses af regler og love. Ifølge Jeppe Bruus er det i høj grad forældrene, der har en opgave. 

- Forældrene skal snakke med deres unge. Nogen unge tror, det er uskadelig sjov, og der er ret væsentligt, at det er det altså ikke. Det er en opgave for politiet at få pågrebet dem, siger Jeppe Bruus og fortsætter:

quote Nogen unge tror, det er uskadelig sjov, og der er ret væsentligt, at det er det altså ikke

Jeppe Bruus (S), retsordfører Enhedslisten

- Det er politiets opgave, men først og fremmest skal forældrene hive fat i de unge.

Kan blive smidt ud fra deres lejligheder

Ifølge lejeloven kan familierne til dem, der laver ballade risikere at blive smidt ud af deres lejligheder. Ritzau skriver, at hvis en person er idømt ubetinget fængsel for en handling begået inden for en radius af en kilometer fra lejligheden, kan boligselskabet beslutte at sætte familien ud. Og det kan blive nødvendigt, mener Jeppe Bruus.

- Hvis du har nogle familier, der begår hærværk, så kan det have konsekvenser, så er det en boligsocialopgave. Det er ofte unge fra lokalmiljøet, hvor det er gået over stregen, siger Jeppe Bruus.

Læs også
Politi og brandvæsen ramt af fyrværkeri i boligområde
Læs også
Politi og brandvæsen ramt af fyrværkeri i boligområde

På den anden side, mener Enhedslisten ikke, at det er en mulig løsning.

- Vi løser ingen problemer ved at gøre folk hjemløse. Så skaber vi bare et nyt problem. Det vil jeg kraftigt fraråde, siger Rosa Lund.

Politiet og brandvæsnet måtte flere gange kaldes ud til Lindevangsparken i Holbæk i aftes, efter der blev affyret fyrværkeri. Fyrværkeriet blev tændt tæt på jorden, og var til fare for både beboere, politi og brandvæsnet.


Nyhedsoverblik