Politiet søger vidner efter forsøg på tricktyveri

Torsdag forsøgte to mænd at franarre en 67-årig kvinde hendes pung i et supermarked i Holbæk. Politiet søger nu vidner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 67-årig kvinde var hurtig til at reagere, da to mænd onsdag forsøgte at snige hendes pung fra hende.

Kvinden var ude for at købe ind i Føtex på Smedelundsgade i Holbæk, og da hun ville tage elevatoren ned til P-kælderen, spærrede en mand dørlukningen i et par minutter, mens han talte i telefon.

En anden mand kom løbende ind i elevatoren, og de tre kørte ned sammen. Undervejs mærkede kvinden dog noget ved sin skuldertaske, og derefter opdagede hun, at hendes pung var blevet stjålet. 

Ringsted Station
Læs også
Politiet advarer: Pas på tricktyve
Ringsted Station
Læs også
Politiet advarer: Pas på tricktyve

Pung faldt på jorden

Helt instinktivt rakte den 67-årige kvinde ud efter en mappe, som den ene mand bar, og så faldt hendes pung ud og ned på gulvet, mens de to mænd skyndte sig væk.

Politiet hører gerne fra vidner, der har set de to mænd i området, da det ikke er lykkedes dem at finde de to mænd. De beskrives som:

Mand A:

  • Mand
  • Østeuropæisk af udseende
  • 25-30 år
  • 165-170 centimeter høj
  • Spinkel og iført mørk jakke og mørke bukser
  • Brun i huden
  • Sort, kort hår
  • Talte engelsk

Mand B:

  • Mand
  • Østeuropæisk af udseende
  • 30-35 år
  • 170-175 centimeter høj
  • Almindelig kropsbygning
  • Brun i huden og iført en lys habitjakke, mørke bukser og medbragte en mappe
  • Sort, kort hår, der var helt kort i siderne
  • Talte flydende engelsk

Ved du noget om hændelsen, kan du kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik