Politiet søger vidner til mulig påsat brand

Politiet søger vidner i forbindelse med en brand ved hallen på EUC Nordvestsjælland onsdag aften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag aften klokken 18.31 modtog Midt- og Vestsjællands Politi et alarmopkald om brand i et arbejdsbord ved strukturhallen på EUC Nordvestsjælland og søger nu vidner, der måtte have set noget.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.

Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor der var brand i et træbord, som står i den sydøstlige del af en en stor hal, der bruges i forbindelse med uddannelse i rørlægning.

Ilden spredte sig til taget i laden, men brandvæsnet fik hurtigt kontrol over ilden. Der skete skade på ladens gavl og tag.

Politi søger vidner

Politiet undersøgte brandstedet nærmere, hvor det viste sig at et vindue ind til hallen var knust forud for at branden startede.

Det var ikke muligt at fastslå årsagen til branden, som derfor skal undersøges nærmere af politiets brandteknikere.

Politiet søger nu vidner, som har bemærket personer eller køretøjer omkring EUCs område på Audebo Skolevej op til det brændte omkring kl. 18.30 onsdag aften.

Ring til politiet på telefon114, hvis du har oplysninger i sagen.


Nyhedsoverblik