¨

Politiet søger vidner efter knivoverfald - 19-årig mand stukket ned i lejlighed

Overfaldet på den 19-årige var sket i en lejlighed på Kasernevej i Holbæk, kort før den 19-årige blev indbragt på hospitalet. Foto: Skraafoto.dk / Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Ung mand er udenfor livsfare og er sluppet heldigt fra et knivoverfald onsdag aften i Holbæk.

En patrulje fra Midt og Vestsjællands Politi måtte onsdag aften rykke ud til Holbæk Sygehus. Her havde man fået en mand ind med en læsioner i brystet fra et knivstik, hvilket fik personalet til at kontakte politiet klokken 22.51.

Her mødte patruljen en 19-årig mand uden fast bopæl. Ifølge Midt og Vestsjællands Politi er manden udenfor livsfare, men han har været heldig, siger kommunikationsrådgiver Charlotte Tornqvist til TV2 ØST.

- Det er et mindre knivstik, men trods alt et sted, hvor det kan være farligt, men han er sluppet heldigt fra det.

Den unge mand er fortsat i behandling. Forurettede har imidlertid ikke været videre meddelsom, men politiet fandt dog frem til, at overfaldet på den 19-årige var sket i en lejlighed på Kasernevej i Holbæk, kort før den 19-årige blev indbragt på hospitalet.

Flere patruljer blev sendt til Kasernevej, hvor lejligheden og området omkring blev undersøgt blandt andet med hundepatruljer.

Søger vidner

Derudover søger politiet også vidner, der måtte have oplevet noget i relation til knivstikket på Kasernevej onsdag aften.

- Vi håber, der er nogle personer, som har været i området, og som har observeret personer elle køretøjer, som måske kan have betydning for sagen, siger Charlotte Tornqvist.

Hændelsesforløbet er ikke fastlagt på nuværende tidspunkt, ligesom et motiv for overfaldet heller ikke her kunnet bestemmes ud fra nuværende oplysninger i sagen.

- Vi er derfor nu i gang med at finde ud af, hvad motivet kan være, og hvem der været på stedet, siger Charlotte Tornqvist.

Borgere, som har hørt tumult fra lejligheden, set personer eller køretøjer i den forbindelse, bedes kontakte politiet på telefonnummeret 1-1-4 med oplysninger i sagen.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App