Politiet leder stadig efter geværmand med sort hættetrøje

Trusselsniveauet i Holbæk blev med det samme hævet, da et vidne fredag eftermiddag så en mand i en sort hættetrøje gå rundt med et gevær.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet tog ingen chancer og hævede med det samme trusselsniveauet i Holbæk, da et vidne oplyste, at der gik en mand rundt med et gevær Valdemar Sejrsvej mod Holbæk Station.

Men trods en massiv eftersøgning fandt politiet ikke frem til manden.

- Vi fik aldrig fat på nogen mand med et våben, men vi tjekkede flere personer, der passede på signalementet, fortæller Martin Hockerup, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, til TV ØST.

quote Umildbart synes jeg ikke, at folk skal være bange

Martin Hockerup, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi

- Nu arbejder vi videre med sagen, men mere konkret kan jeg ikke være på nuværende tidspunkt, tilføjer vagtchefen.

Jernring omkring retsbygning

Politiet lagde fredag straks en jernring omkring Retten i Holbæk, hvor blandt andet Kundbysagen blev afholdt fredag.

Her fik tilhørerne forbud mod at forlade retssalene, og personer på parkeringspladsen fik besked på at søge ind i retsbygningen. Imens bevogtede betjente med skudsikre veste og automatvåben retten. 

Kampklædt politi bevogter Retten i Holbæk.
Kampklædt politi bevogter Retten i Holbæk. Foto: Morten Sundgaard - skadestedsfotograf.dk
Læs også
Politi reducerer eftersøgning: Ingen spor af geværmand
Læs også
Politi reducerer eftersøgning: Ingen spor af geværmand

Det forhøjet trusselniveau betød desuden, at togdriften gennem byen blev afbrudt, mens politiet gennemsøgte stationen. Heller ikke her var der nogen spor af manden med geværet, derfor blev togdriften genoptaget.

Folk skal ikke være bange

Lørdag vurderer politiet, at manden ikke udgør en trussel.

- Umildbart synes jeg ikke, at folk skal være bange, siger Martin Hockerup.

Politiet vil dog stadig gerne høre fra vidner på telefon 1-1-4, hvis de kan bidrage med oplysninger i sagen.


Nyhedsoverblik