Politiet efterlyser vidner - 23-årig fik tæsk, da han bad om at låne en lighter

En 23-årig mand blev lørdag nat overfaldet på Regstrup Station vest for Holbæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et tilsyneladende helt uskyldigt spørgsmål betød, at en 23-årig mand blev overfaldet på Regstrup Station i Nordvestsjælland lørdag nat.

Episoden skete klokken 01.40, da den 23-årige henvendte sig til to unge mænd på perronen og spurgte dem, om han måtte låne en lighter.

Røveri i Rema 1000 i Korsør
Læs også
Ung mand begik væbnet røveri i Rema 1000 - politiet søger vidner
Røveri i Rema 1000 i Korsør
Læs også
Ung mand begik væbnet røveri i Rema 1000 - politiet søger vidner

De unge mænd svarede herefter, hvad det ragede den 23-årige, og derefter fik han et knytnæveslag i ansigtet af den ene af mændene.

- Det virker jo helt umotiveret og som en voldsom reaktion på, at man spørger, om man må låne en lighter, siger Charlotte Tornquist, der er kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi.

quote Det virker jo helt umotiveret og som en voldsom reaktion på, at man spørger, om man må låne en lighter

Charlotte Tornquist, kommunikationsmedarbejder, Midt- og Vestsjællands Politi

Havde flækket øjenbrynet

Efter overfaldet forlod de to mænd stationen i en lille, rød personbil. Den 23-årige måtte en tur på skadestuen for at få syet et flækket øjenbryn.

Politiet efterlyser nu vidner til episoden.

- Vi vil gerne tale med nogle uvildige vidner, der kan være med til at belyse, hvad der er sket, siger Charlotte Tornquist.

Manden, der slog, beskrives som lys og dansk af udseende, ligesom han talte dansk. Han er mellem 17 og 20 år og cirka 175-185 centimeter høj. Han var spinkel af kropsbygning med mellemlangt lidt krøllet og lyst hår. Han var iført blå hættetrøje og løse sorte stof bukser.

Artiklen forsætter under grafikken.

Grafik: Nick Abildgaard - TV2 ØST
Grafik: Nick Abildgaard - TV2 ØST

Politiet har endnu ikke fået et signalement af den unge mand, der var sammen med overfaldsmanden, men vil spørge efter det, når den 23-årige skal afhøres om episoden igen i denne uge.

Politiet hører med gerne fra personer, der har overværet overfaldet på den 23-årige mand, eller som har oplysninger om gerningsmanden eller den røde bil.

Man kan kontakte lokalpolitiet i Holbæk på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik