Død kvinde fundet på Orø - politiet udelukker ikke en forbrydelse

En kvinde er lørdag fundet død på en adresse på Orø, hvor hun ifølge politiet har ligget i flere måneder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Midt- og Vestsjællands Politi undersøger lørdag et mistænkeligt dødsfald på Kratvej 54 i Gamløse på Orø, hvor en ældre kvinde er fundet død.

Ifølge vicepolitiinspektør Bjørke Kierkegaard har kvinden ligget på adressen i nogle måneder.

Politiet kan ikke udelukke, at der er sket en forbrydelse og undersøger derfor stedet, som hvis der med sikkerhed var tale om en drabssag.

- Når vi ikke med sikkerhed kan udelukke, at der er sket en forbrydelse, tager vi ingen chancer, men rykker ud med det hele, siger Bjørke Kierkegaard til TV2 ØST. 

Han vil ikke komme nærmere ind på, hvad der gør, at politiet ikke kan udelukke en forbrydelse. 

Modtog anmeldelse om syg person

Politiet formoder, at kvinden boede på adressen, men hun er endnu ikke blevet endeligt identificeret.  

Lørdag aften har politiet afspærret en del af Kratvej og arbejder på adressen, der ligger godt gemt bag træer og busker, med teknikere og hundepatruljer og har sat en mobilvogn op på vejen. Beredskabsstyrelsen er også på stedet. 

Udover at arbejde på adressen afhører politiet naboer og andre personer i det nærliggende område. 

Politiet rykkede ud på adressen efter at have modtaget en anmeldelse klokken 12.18. Anmeldelsen gik på, at der på adressen skulle være en mulig syg og hjælpeløs person, som ifølge anmelderen ikke var set i et stykke tid. 

Clock25. jul 2020, kl. 20:00
Artiklen er opdateret med kommentarer fra Bjørke Kierkegaard fra politiet.

 


Nyhedsoverblik