Politiet anholder en fjerde person efter overfald ved busskur i Holbæk

17-årig dreng er den seneste i rækken af anholdelser efter et overfald i slutningen af oktober. En femte formodet gerningsmand er fortsat på fri fod.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Clock05. nov 2020, kl. 13:40
Drengen er blevet varetægtsfængslet til den 24. november.

Fire ud af fem personer er nu i politiets varetægt efter et overfald ved Holbæk Station den 24. oktober.

Her blev en 19-årig mand  ifølge politiet slået og sparket på grund af en strid om en lille kniv. 

Den senest anholdte i sagen er en 17-årig dreng. Han fremstilles i grundlovsforhør torsdag ved Retten i Holbæk, hvor anklagemyndigheden vil kræve ham varetægtsfængslet.

Det skal en dommer efterfølgende tage stilling til. Ved grundlovsforhøret har anklagemyndigheden begæret om dørlukning. 

Tre mænd fængslet

I forvejen sidder to drenge på 16 og 17 år og en 20-årig mand varetægtsfængslet. I stil med dem er den anden 17-årige sigtet for at deltage i overfaldet, hvor manden ifølge politiet ikke kom alvorligt til skade. 

Holbæk Station
Læs også
Ny anholdelse i sag om groft gruppeoverfald i Holbæk
Holbæk Station
Læs også
Ny anholdelse i sag om groft gruppeoverfald i Holbæk

I arbejdet med at finde frem til den femte formodede gerningsmand søger politiet fortsat efter vidner, der har oplysninger i sagen.

Politiet kan kontaktes på telefonnummeret 1-1-4. 


Nyhedsoverblik